Eurofins USA Environment Testing

Deltidsopvasker


PayCompetitive
LocationVejen/Southern Denmark Region
Employment typePart-Time

This job is now closed

  • Job Description

      Req#: REF65365F

      Firmabeskrivelse

      Eurofins Steins Laboratorium A/S hjælper virksomheder inden for foder- og fødevare­brancherne ved at kvalitetssikre og kontrollere deres råvarer, produkter og processer. Vi er stolte af at tilbyde markedets bredeste produktsortiment, kombineret med stor ekspertise inden for de klassiske kemiske og mikrobiologiske analyser.

      Har du hænderne skruet godt på og kan du lide et manuelt arbejde? - Så er du måske vores nye deltidskollega til vores opvask!

      Stillingsbeskrivelse

      I vores mikrobiologiske laboratorium arbejder 60 dygtige og engagerede medarbejdere med mikrobiologiske analyserer af foder, vand og fødevarer.

      Som opvasker vil du i dit daglige arbejde bidrage til at holde et godt flow i laboratoriet, ved at sikre at de remedier der skal bruges i forbindelse med analyserne, er rene og klar til brug.

      Din primære arbejdsopgave vil være opvask og herudover vil du hjælpe laboratorierne med diverse ad hoc-opgaver, som eks. lettere rengøring, oprydning og affaldshåndtering.

      Kvalifikationer

      Du trives i job med rutiner og er en person, som er dygtig til at løse opgaverne effektivt, uden at gå på kompromis med kvalitetskravene. Du kan lide at arbejde selvstændigt og er god til at holde overblik og prioritere dine opgaver.

      Du er serviceminded og samarbejdsorienteret i din tilgang til tingene. Du tager ansvar for egne opgaver og giver gerne en ekstra hånd med, når der kan være brug for det. Du har måske ingen erfaring fra et laboratorium, men det er ikke så vigtigt. Vi søger for at du bliver lært op i opgaverne, så det vigtigste er, at du har vilje og lyst til at lære nyt.

      Opgaverne kræver både stående/gående arbejde og løft, så du skal være fysisk mobil og trives med fysisk arbejde.

      Yderligere oplysninger

      Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

      Sundhedsfremmende initiativer
      Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

      Tryghedsordning
      Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

      Kantineordning
      Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)

      Personaleforening
      Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

      Fleksibilitet
      Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider, såfremt stillingen understøtter dette.

      Din udvikling
      Din udvikling er vigtig for os. Du vil i samarbejde med din nærmeste leder drøfte Eurofins karriereveje, nationale og internationale talentprogrammer og anden udvikling.

      #TestingForLife

      Arbejdstid
      Dine 20 ugentlige arbejdstimer placeres på 5 arbejdsdage (mandag til fredag) i tidsrummet 06.00-10.00. Efter aftale vil det være muligt at skubbe arbejdstiden til senere på dagen.

      Arbejdssted
      Ladelundvej 85, 6600 Vejen

      Tiltrædelse
      Snarest muligt

      Ansøgning
      Send dit CV og ansøgning med relevante bilag online ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet.

      Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Steins mikrobiologiske laboratorium, er du velkommen til at kontakte teamleder Sanne Kloster på Sanne.Kloster@ftn.eurofins.com

      Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk.

      I forbindelse med rekrutteringen vil du blive bedt om at fremvise straffeattest.

      Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.

      På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 63.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 60 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

      I 2024 genererede Eurofins en samlet indtægt på 6,515 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

  • About the company