Carlsberg

Home of Carlsberg søger staldmedarbejdere


PayCompetitive
LocationCopenhagen/Capital
Employment typeFull-Time

This job is now closed

  • Job Description

      Req#: 16580

      På toppen af Valby Bakke er der brygget øl siden 1847. Det var her, vores grundlæggere grundlagde og forfinede alt det, vi hos Carlsberg i dag brygger videre på. Her ligger også Home of Carlsberg, et område for lokale og turister og ikke mindst en udstilling – en attraktion, hvor Carlsberg-fortællingen kan opleves i både fortid, nutid og fremtid. På området inviterer vi indenfor til fortællingen om og oplevelsen af verdens tredjestørste bryggeri, og vi bringer mennesker sammen om gode madoplevelser, hygge, kultur, musik og selvfølgelig smagen af verdens bedste øl – probably.

      Vi har brug for dig til at være en del af holdet og bidrage til at skabe en af de bedste attraktioner i København. For lokale og turister, familier og unge, medarbejdere og vores mange samarbejdspartnere.

      Jobbet som staldmedarbejder

      Home of Carlsberg har slået dørene op efter omfattende renovering, og vi søger nu yderligere staldmedarbejdere til at tage hånd om vores dejlige bryggerheste. Som staldmedarbejder bliver du en del af det team, der passer vores bryggerheste. Vi er passionerede om vores heste, vi går meget op i hestevelfærd, og som fremtidig staldmedarbejder kommer du til at bidrage til, at vores heste har det godt.

      Opgaverne er skiftende og spænder bredt. Alt fra at passe og pleje vores bryggerheste til at tale med vores besøgende gæster på Home of Carlsberg. Derudover vil du bidrage til at holde stald og udstyr pænt.

      Jobbet er på deltid, og vagterne vil ligge både i hverdage og weekender. Stillingen har reference til Staldmesteren. Du vil være ansat på Organisationsaftalen for Oplevelsesindustrien (OPO).

      Dine ansvarsområder

      Som staldmedarbejder er dine primære arbejdsopgaver:

      • Pasning af stald, mugning, fejning etc.
      • Pasning af heste
      • Assistere kuskene på vognen og hjælpe med at sele på/af og spænde for
      • Bidrage til at vores gæster får en god oplevelse, når de besøger os
      • Bidrage til den daglige arbejdsgang i stalden

      Dine kvalifikationer

      Vi er på udkig efter en person med passion og erfaring med heste. Du kan tage fat og har kræfterne til det. Du udmærker dig ved at være imødekommende og en god kollega. Du sætter hestene i centrum og har altid sikkerheden i fokus. Vi ser gerne, at du er handlekraftig og kan tage initiativ. Vi ser også gerne, at du er udadvendt og kan lide at tale med vores gæster.


      Derudover forestiller vi os, at du:

      • er rigtig god til at håndtere heste
      • behersker engelsk
      • har en optimistisk tilgang til udfordringer og uforudsete opgaver

      Det er en bonus hvis du har en uddannelse inden for hestebranchen eller joberfaring med heste.

      Interesseret?

      Send en kort ansøgning inklusive dit CV til os online via nedenstående link. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Staldmester, Petter Jonasson på petter.jonasson@carlsberg.com eller på +45 31 16 16 33. Vi indkalder løbende kandidater til samtale, hvorfor ansøgere opfordres til at ansøge så tidligt som muligt.

      Ansøgningsfristen er den 19. marts 2024. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

  • About the company

      Probably The Best Beer In The World - We are always in pursuit of better. And not just better beer. We brew to create a better future for all of us.