Novo Nordisk
Kalibreringstekniker til Metrologi og Kalibrering
This job is now closed
Job Description
- Req#: 283748
PS API Technical Production Support – Kalundborg
Har du en solid erfaring med kalibrering og vil du være med til at sikre sporbarheden i kalibreringerne i vores produktionsanlæg i PS API? Så er du måske den nye medarbejder vi søger!
Om afdelingen:
PS API Metrology er en del af PS API Business Support og har det overordnede ansvar for måleteknik og kalibrering i API-produktionen i Kalundborg. Vi forankrer måletekniske krav og arbejder løbende med at udvikle og optimere kalibreringsmetoder. Vores kerneopgave er, at sikre sporbarhed i enhver kalibrering som foretages. Vi udvikler standarder for kalibrering og underviser kalibreringsmedarbejderne i produktionen.
Vi har ansvaret for mere end 1000 arbejdsnormaler, som produktionen hver dag anvender til at udføre kalibrering af måleudstyr. Vi udfører selv temperaturkalibrering, elektrisk kalibrering, ledningsevne kalibrering, fugtkalibrering og kalibrering af masse i vores kalibreringslaboratorier.Stillingen
Du kommer til at indgå i et team af engagerede og kompetente medarbejdere, der dagligt arbejder med et meget højt kvalitetsmindset. Det er derfor vigtigt, at du også sætter kvalitet i højsædet.
Dine opgaver vil efter grundig træning i de enkelte parametre være, at udføre kalibreringer af arbejdsnormaler indenfor fx. temperatur, strøm, spænding, modstand, ledningsevne, fugt og masse.
Du vil have daglig kontakt med brugerne af vores arbejdsnormaler i produktionen og i dialog med dem sikre, at udstyr bliver kaldt ind og kalibreret til tiden.
Ligeledes vil du have kontakt med vores leverandører af kalibreringsydelser og løbende følge op på udstyr, som vi sender ud af huset til kalibrering.Kvalifikationer
• Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du er uddannet måletekniker eller har anden relevant faglig baggrund.
• Du har en solid erfaring med kalibrering og måleteknik og har arbejdet med dette i nogle år.
• Personligt er du udadvendt og serviceminded således, at du kan få samarbejdet og kommunikationen med dit team og kunder til fungere optimalt
• Du er pligtopfyldende og tager ansvar for, at vores kunder får de ydelser, som de har behov for.
• Du er omhyggelig og kvalitetsbevidst, men også nysgerrig og søger hele tiden ny viden til gavn for forretningen.
• Du har en god systematisk tilgang til opgaverne og løser dem effektivt uden at kompromittere kvaliteten.
Du skal kunne tale og skrive flydende dansk og du skal kunne begå dig godt på engelsk.
Om teamet
Du vil blive en del af et team på 10 personer, der spænder over kalibreringsteknikere, parameteransvarlige og undervisere. Derudover løser vi en lang række af forskellige opgaver, hvor alle har kvalitet i fokus.
Vi arbejder konstant med forbedringer og alle fokuserer på, hvor vi kan optimere.
Vi har en god og humoristisk omgangstone og hjælper hinanden på kryds og tværs, når der er behov.
Vores team skal vokse over de næste år og med dig om bord bliver du første bidrag til denne ekspansion. Der er med andre ord også udviklingsmuligheder i stillingen og teamet.
Arbejde ved Novo Nordisk
At arbejde ved Novo Nordisk er mere end bare at tjene til føden. Vi er stolte af at hjælpe mennesker over hele verden, der lever med kroniske sygdomme og vi arbejder aktivt med at sikre et sikkert og behageligt arbejdsmiljø for hinanden. Du vil blive mødt med tillid og interessante udfordringer og fordi vi ved at vi bedst løser udfordringer sammen er din viden og menneskelige egenskaber vigtige for os. Hvis du vil læse mere om hvordan det er at arbejde ved Novo Nordisk, er nedenstående et godt sted at starte:
Link
Kontakt
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Associate Manager Jacob Madsen (JBVM) på +45 30796081
Deadline
20. August 2023Vi forpligter os til en inkluderende rekrutteringsproces og lige muligheder for alle vores jobansøgere.
Hos Novo Nordisk erkender vi, at det ikke længere er godt nok at stræbe efter at være den bedste virksomhed i verden. Vi er nødt til at stræbe efter at være den bedste virksomhed for verden. Og vi ved, at dette kun er muligt med talentfulde medarbejdere, der bidrager med forskellige perspektiver, baggrunde og kulturer. Vi forpligter os derfor til at skabe en inkluderende kultur, der fejrer den mangfoldighed vores medarbejdere repræsenterer, patienterne, og de samfund vi opererer i. Sammen ændrer vi liv.
About the company
Novo Nordisk A/S is a Danish multinational pharmaceutical company headquartered in Bagsværd, Denmark, with production facilities in eight countries, and affiliates or offices in 5 countries.