TDC Group
Sikkerhedsanalytiker i NetDesign SOC
This job is now closed
Job Description
- Req#: req7078
- SIEM-løsninger(herunder udvikling af regler til at opdage angreb)
- SOAR-værktøjer
- EDR-løsninger
- MISP
- DDoS-mitigering
- Incident håndtering (CSIRT-arbejde)
- Sårbarhedsscanning
- Windows og/eller Linux forensics analyse
- Netværk forensics analyse
- IDS/IPS
- PCAP-analyse på store mængder data
- TCP/IP og routing-protokoller
- Programmering/scripting færdigheder (f.eks. Python, Perl, C, C++)
Sikkerhedsanalytiker i NetDesign SOC
Sikkerhedsanalytiker til NetDesigns Security Operations Center
NetDesign Security Operations Center (SOC) beskytter danske virksomheder og offentlige organisationer mod cyberangreb, og vi er i kraftig vækst og udvider løbende med flere sikkerhedsanalytikere. Så kender du til et eller flere af begreberne: EDR, SIEM, PCAP, MISP, SOAR, threat intelligence, threat hunting, CSIRT eller forensics, er du måske en af vores nye kollegaer.
Vil du være med til at beskytte danske virksomheder mod cybertrusler?
Du skal sammen med dine kollegaer forhindre angreb og indtrængen og sikre, at sikkerhedsniveauet hos vores kunder lever op til krav og forventninger. Vi har en ambition om at blive en af de absolut førende i Danmark på det her område, og hos os får du kompetente sikkerhedskolleger med stor indsigt i SIEM, threat hunting, threat intelligence, incident håndtering, forensics og IP-netværk.
Din opgave bliver at opdage, analysere og efterforske
I NetDesign Security Operations Center sikkerhedsovervåger vi kundernes systemer og infrastruktur for hurtigt og effektivt at kunne opdage og reagere på trusler og angreb. Vi udvikler løbende vores bibliotek med alarmregler, så de hele tiden afspejler det aktuelle trusselsbillede, og vi arbejder også med threat hunting og efterforskning af sikkerhedshændelser.Som analytiker i NetDesign Security Operations Center forventes du at have kompetencer inden for flere af følgende områder:
Du er teknisk problemløser med kundefokus
Du har sandsynligvis certificeringer og hands-on erfaring inden for flere af de nævnte tekniske områder. Derudover har du en teknisk dybde, som gør, at du er i stand til at formidle komplicerede tekniske problemstillinger klart og tydeligt på både dansk og engelsk. Samtidig skal du kunne håndtere den tætte kontakt med kunder og sørge for, at de til enhver tid føler sig trygge og altid ved, at vi tager deres henvendelser dybt alvorligt.Du har hele tiden fingeren på pulsen og ved, at da trusselsbilledet konstant ændrer sig, skal vi være mere end almindeligt agile for at sikre vores kunder den størst mulige sikkerhed. Du arbejder analytisk, struktureret og målrettet og har en høj grad af ansvarsfølelse, og du er villig til at give den en ekstra skalle, når det brænder på.
Stillingen byder på løbende udvikling af dine kompetencer. Du vil indgå i et team med højt kompetenceniveau, som sikrer, at din viden omkring cybersikkerhed og incident håndtering forbliver på et højt niveau. Du vil også indgå i et 24/7 vagtberedskab sammen med dine kolleger i NetDesign Security Operations Center.
Bliv en del af NetDesign
NetDesign er et selvstændigt brand under TDC Erhverv – en del af Nuuday. I NetDesign assisterer vi vores kunder indenfor unified communications, kontaktcentre, netværk og sikkerhed. Vi er en forretningsenhed på ca. 300 medarbejdere fordelt på vores kontorer i København, Århus og Litauen.
Andre informationer
Arbejdsstedet er Teglholmen i København.
Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfristen er d. 30 juni 2023. Vi vil løbende indkalde til samtale, og har du spørgsmål, så ring til direktør for NetDesign Security Operations Center Lars Højberg på tlf. 2149 4411
Ansøgningsfrist: 30 juni 2023
Kontaktperson: Direktør for NetDesign Security Operations Center Lars Højberg på tlf. 2149 4411
Arbejdssted: Teglholmsgade 1, København
Nuuday – We make sense with technology
Nuuday er en familie af ni stærke og velkendte brands, der arbejder for det fælles mål at få teknologien til at give mening i vores liv. Vores familie består af YouSee, Telmore, Blockbuster, Hiper, TDC Erhverv, NetDesign, YouTV, eesy og Relatel. Vi arbejder for at forbedre menneskers og organisationers liv med innovative løsninger inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni og underholdning. Og vi gør det sammen. På tværs af teams, 33 nationaliteter og mere end 4000 fantastiske kollegaer. Som Danmarks førende digitale service udbyder, stræber vi hver dag efter at bruge teknologien til at skabe en mere meningsfuld fremtid for vores kunder og samfundet som helhed. Derfor er vi også altid på udkig efter markedets stærkeste udviklere, de skarpeste kommercielle folk og de bedste kreative specialister, der tør udfordre og skille sig ud. Nuuday er dedikerede til at fremme en inkluderende kultur, som værdsætter diversitet, og vi er stolte af, at give lige muligheder til alle. Alle kvalificerede kandidater vil blive vurderet uafhængigt at etnicitet, religion, køn, kønsidentitet, handicap, seksuel orientering og alle de andre karakteristika, som gør os forskellige. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://nuuday.dk/karriere#LI-POST #LI-Netdesign
About the company