DHL

Terminalmedarbejder (nathold) til DHL Express i Stilling


PayCompetitive
LocationSkanderborg/Central Denmark Region
Employment typeFull-Time

This job is now closed

  • Job Description

      Req#: 23004AZ

      Terminalmedarbejder (nathold) til DHL Express i Stilling

      Connecting People, improving lives.

      Trives du med fysisk arbejde og en travl hverdag, hvor du skal kunne holde hovedet koldt? Er du fleksibel, stabil og god til at samarbejde? Drømmer du om at have ansvar for dine egne opgaver og arbejde tæt sammen med dine kolleger om at nå i mål? Så kunne du være vores nye terminalmedarbejder til Operationen og hermed blive vores kommende kollega.

      Hos DHL Express vil du få mulighed for at arbejde på en dynamisk arbejdsplads, hvor tempoet er højt. Vi har fokus på kvalitet, effektivitet, udvikling og medarbejdertrivsel for at sikre både høj kunde- og medarbejdertilfredshed. Vi tror på, at engagerede medarbejdere driver de bedste virksomheder. Det sociale sammenhold og gode humør er vigtigt i vores hverdag, da det skal være sjovt at gå på arbejde.

      Hvad handler jobbet om?
      I jobbet som terminalmedarbejder til vores terminal i Stilling får du ansvaret for at håndtere indgående pakker/gods og tilsikre, at dette bliver sorteret korrekt indenfor de gældende deadlines. Du vil arbejde i et højt tempo og samtidig have fokus på kvaliteten. Jobbet kræver god fysik og en teamorienteret adfærd, hvor samarbejde er vigtigt for at kunne nå i mål med opgaverne. Yderligere er fleksibilitet en nødvendighed, da dagligdagen omfatter flere forskellige former for arbejde og rutiner, som du nemt skal kunne navigere imellem.

      Dine arbejdsopgaver består blandet andet af:
      • Sortering af pakker
      • Pakke varebiler til for vores kurér
      • Læsning af lastbiler
      • Pakke paller
      • Oprydning og rengøring på terminalen

      Hvad søger vi?
      Vi søger en teamplayer med gode samarbejdsevner, der kan holde hovedet koldt i pressede situationer. Du har en stærk sans for, hvornår noget haster og kombinerer det med, at opgaverne skal løses rigtigt første gang med sans for detaljerne samt i overensstemmelse med DHL’s standarder og politikker. Du skal være fleksibel og stabil samt trives med at arbejde både selvstændigt og sammen med kolleger. Fælles for begge måder at arbejde på er, at du skal agere ansvarsbevidst og med en god kommunikation. Det er en fordel, hvis du har erfaring med lagerarbejde og fysisk arbejde. Det er en fordel, hvis du har et gyldigt Truck certifikat, men dette er ikke et krav.

      Som krav skal du:
      • beherske dansk og engelsk i skrift og tale
      • kunne fremvise en ren straffeattest
      • have flair for IT og kendskab til office-pakken

      Hvad tilbyder vi?
      Vi tilbyder en dynamisk og tempofyldt arbejdsplads med mange spændende udviklingsmuligheder, hvor trivsel er i højsædet, hvilket vi understøtter med vores eget kultur- og træningsprogram. Du vil blive en del af verdens mest internationale virksomhed med over 500.000 ansatte på verdensplan, som er kåret til verdens bedste arbejdsplads både i 2021 og 2022. Vi har været i top-3 de seneste fem år i kåringen som Danmarks bedste arbejdsplads og blev nr. 3 i 2022. Det er kåringer, vi er meget stolte af, da det kun er muligt at få med topmotiverede og dygtige medarbejdere. Trods virksomhedens størrelse vil du hurtigt opleve vigtigheden af lige netop din rolle.

      Som terminalmedarbejder får du løn efter ATL-overenskomsten. Derudover er pension, helbredsforsikring og forbrugsrabatter en del af dine ansættelsesgoder. Arbejdsstedet for denne position er DHL Express, Niels Bohrs Vej 37, 8660 Skanderborg. Stillingen er 37 timer ugentligt ekskl. frokost og arbejdstiderne er som følgende:
      • Søndag/mandag kl. 23.30 – 07.00
      • Tirsdag – fredag: kl. 01.30 – 09.30

      Vil du vide mere om stillingen?
      Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte AM Supervisor Peter Bak på telefon 77666225 (mellem 6 og 11) eller Tonny Rasmussen på telefon 77666228 (mellem 11 og 15).

      For at søge stillingen skal du klikke på ”Apply Now” og sende din ansøgning samt dit CV. Ansøgningsfristen er den 18. august 2023. Samtaler vil blive afholdt løbende og stillingen kan besættes inden udløbet af ansøgningsfristen, hvis den rette kandidat viser sig.

  • About the company

      We are an international team of over 400,000 shipping professionals, united by a passion for logistics. And we work in a unique environment. DHL is as innovative as a start-up, with the power of an international organization.