Novo Nordisk

GMP Supporter til produktionen i Hillerød


PayCompetitive
LocationHillerød/Capital Region Of Denmark
Employment typeFull-Time

This job is now closed

  • Job Description

      Req#: 292053

      Kan du bidrage til at sikre et tårnhøjt kvalitetsniveau i produktionen af livsvigtig medicin? Kan du bevare roen og overblikket i forbindelse med håndtering af kvalitetsafvigelser? Har du en analytisk tilgang til arbejdsopgaver, og har du interesse i at udarbejde dokumentation, der er underlagt strenge krav til compliance?

      Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, er der en god sandsynlighed for, at du vil stortrives som vores nye GMP supporter i IFP Pak 3ml produktionen i Hillerød.

      Jobbet
      Vi tilbyder en udfordrende stilling som GMP supporter. Du vil blive ansvarlig for mange forskellige opgaver, herunder at yde en effektiv og fyldestgørende support til produktionslinjerne. Du vil derudover bl.a. håndtere afvigelser, kundeklager, SOP opdateringer og optimeringsprojekter.

      Du sidder tæt på dine kolleger i et storrumskontor, og der foregår løbende sparring omkring arbejdsopgaverne på en dynamisk og energisk måde. Alle står klar til at give en hjælpende hånd, hvis der er udfordringer med at nå deadlines, eller der er brug for faglig sparring og input.

      Derudover vil du, på sigt, indgå i en telefonvagt ca. hver 8 uge, hvor du skal stå til rådighed 24/7 hvis behovet opstår fra produktionen og kunne guide ved evt. kvalitetssager.

      Kvalifikationer

      • Det er afgørende, at du har stærke kompetencer inden for systematisk problemløsning og selvstændigt kan drive A3 arbejde og forbedringsinitiativer.
      • Du har en naturvidenskabelig baggrund så som farmaceut, cand.scient., biokemiker, ingeniør eller lignende.
      • Der vil blive lagt vægt på, at du har et højt fagligt niveau, og at du kan kommunikere med alle i organisationen.
      • Da du vil have et meget tæt dagligt samarbejde med specielt operatørerne og vores kvalitetsafdeling, er det essentielt, at du skriver og taler flydende dansk og engelsk. Du er samtidig i stand til at formulere dig kort og præcist, når du skal dokumentere hændelser omkring produktionslinjerne.
      • Det vil være en stor fordel, hvis du allerede har 2 års erfaring fra en lignende stilling - gerne i Novo Nordisk.


      Du er som person i stand til at overholde deadlines og samtidig sikre, at vores kvalitet er kompromisløs. Det betyder også, at du trives med at følge procedurer og overholde standarder.

      Du skal have interesse for at være på linjen og hjælpe, når der er udfordringer, og du skal kunne lide at udarbejde dokumentation med et meget højt kvalitetsniveau.

      Du er hurtig til at skabe overblik over komplekse processer og problemstillinger og løser dem på en systematisk og databaseret måde.

      Det er afgørende, at du er en person, der går forrest, tager ansvar og tager initiativ til at løse udfordringer både i forhold til den produktionslinje, som du supporterer, men også i forhold til, hvordan vi samlet kan gøre det bedre.

      Du skal være en teamplayer, som kan spille dine kollegaer gode og som sætter pris på, at den rigtige opgaveløsning sker i fællesskab.

      Om afdelingen
      Afdelingen er en del af injectable Finished Products (IFP) og består af ca. 190 medarbejdere fordelt på 7 teams, der sikrer produktion og frigivelse af en række forskellige produkter til patienter over hele verden.

      Afdelingen er i rivende udvikling, og tempoet er højt.

      Du vil indgå i vores GMP support team, der består af 18 topengagerede medarbejdere, som supporterer vores 3 pakkelinjer i forbindelse med kvalitetsudfordringer, review af batchdokumentation og mindre optimeringsprojekter.

      Om Novo Nordisk
      I Novo Nordisk er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre mange menneskers liv. Du får fornøjelsen af at arbejde sammen med usædvanligt talentfulde kollegaer, og vi tilbyder dig en lang række muligheder for professionel og personlig udvikling.

      Kontakt
      Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Associate Manager Jesper Fedder på mail: jefx@novonordisk.com

      Ansøgningsfrist
      31. December 2023. Ansøgninger vil blive gennemgået og håndteret løbende.

      We commit to an inclusive recruitment process and equality of opportunity for all our job applicants.

      At Novo Nordisk we recognize that it is no longer good enough to aspire to be the best company in the world. We need to aspire to be the best company for the world and we know that this is only possible with talented employees with diverse perspectives, backgrounds and cultures. We are therefore committed to creating an inclusive culture that celebrates the diversity of our employees, the patients we serve and communities we operate in. Together, we’re life changing.

  • About the company

      Novo Nordisk A/S is a Danish multinational pharmaceutical company headquartered in Bagsværd, Denmark, with production facilities in eight countries, and affiliates or offices in 5 countries.